| Sådan gør vi
1. Opsøgningsfasen I denne fase vil du som oftest stifte bekendskab via et katalog, hjemmesiden eller måske et udstillingshus fra TEGLHUSE. Herefter skabes kontakt til en af vores sælgere.
2. Afstemningsfasen Her aftales et møde med sælger. Til mødet vil der være en af vores arkitekter, som vil hjælpe med at afdække drømme, ønsker og behov til en kommende bolig.
3. Tilbudsfasen Efter mødet skitserer arkitekten et projekt, som danner bag-grund for det videre forløb. Ud fra skitseforslaget drøftes eventuelle skitser, eventuelle tilpasninger af materialer og tilvalg, og disponible beløb afstemmes. Der udarbejdes her-efter et skriftligt tilbud ud fra det færdige budget, og der aftales udført geoteknisk undersøgelse, såfremt en sådan ikke foreligger.
4. Kontraktsfasen Herfra afklares alle forhold af økonomisk og juridisk interesse, herunder byggetid, garantistillelser mm. Når kontrakten har været forbi købers rådgiver og er underskrevet, starter den egentlige planlægning.
5. Planlægningsfasen Her udarbejdes tegnings- og beskrivelsesmaterialet, der godkendes af køber og sendes til myndighederne for opnåelse af byggetilladelse.
6. Byggefasen Mens der ventes på udstedelse af byggetilladelse, indkalder projektets byggeleder til det første byggemøde med bygherren. Her gennemgåes byggeriets tidsplan, herunder de tidsfrister bygherren har for forskellige godkendelser undervejs i byggeforløbet. Bygherren modtager under hele byggeforløbet løbende orientering.
7. Aflevering TEGLHUSE har egne ingeniører og konstruktører, der sikrer at alle myndighedskrav og den seneste viden indenfor byggeteknik, til enhver tid er opdateret. Vi udfører en grundig kvalitetssikring af alle byggeopgaver. TEGLHUSE fører under hele byggesagen en løbende byggejournal. Denne journal afleveres sammen med den udførte kvalitetssikring samt en beskrivelse af drift og vedligeholdelse til bygherren, når boligen overdrages. |
|
|